søndag den 11. september 2011

Hvad er et parti?

- Et parti er en politisk organisation, hvor medlemmerne har et fælles syn på samfundet og dets udvikling. Når man melder sig ind i et parti, er det for at få indflydelse på udviklingen i samfundet.

Hvem bestemmer i et parti?

- I partierne er der en række forskellige poster i hierarkiet, lige fra de frivillige hjælpere i de lokale partiforeninger til topledelsen af partiet på Christiansborg.

Lokale partiforeninger.

- Alle medlemmer af partierne indgår i en
lokalafdeling eller vælgerforening. Vælgerforeningerne er med til at udbrede
partiets synspunkter, bl.a. ved at hverve nye medlemmer. Samtidig bestemmer partiforeningerne i de fleste partier, hvem der skal opstilles til Folketinget,
kommuner og regioner, og hjælper dem under valgkampe ved f.eks. at sætte valgplakater op og uddele valgbrochurer. De
store partier har lokalafdelinger i alle kommuner, de mindre i de enkelte regioner
eller måske kun i visse dele af landet.

Landsorganisationen. 

- Lokalafdelingerne udgør tilsammen partiets landsorganisation. Landsmødet
Den øverste myndighed i partierne er landsmødet, som normalt afholdes en gang om året. Her samles repræsentanter
for de lokale foreninger og fra andre niveauer i partiet for at diskutere partiets politiske linje. Landsmødet vælger partiformanden og normalt også dele af partiets hovedbestyrelse, som træffer beslutninger mellem landsmøderne. I Socialdemokraterne kaldes landsmødet for kongres,                   
De Konservative bruger ordet landsråd, mens Enhedslisten foretrækker landsmøde.


Folketingsgruppen og Ordførerskaber.

- Partiets repræsentanter i Folketinget udgør folketingsgruppen, som vælger den politiske leder og løbende bestemmer partiets linje. Medlemmerne af folketingsgruppen har alle et eller flere ordførerskaber. En ordfører er den politiker, som fremlægger partiets politik og fører forhandlinger med andre partier på et fagområde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar