Forside.
søndag den 11. september 2011
Partiernes mærkesager.
Socialdemokraterne
Den første opgave for en ny regering bliver at sætte gang i væksten mener Socialdemokraterne. Det offentlige skal sætte byggerier i gang. Veje, skoler, ældreboliger og sygehuse skal renoveres, og erhvervslivet skal have støtte.
Alle skal arbejde 12 minutter mere om dagen, så erhvervslivet og det offentlige ikke kommer til at mangle arbejdskraft.
De rigeste skal betale mere i skat, så der bliver råd til bedre offentlig service.
Socialdemokraterne vil have mere styr på de offentlige udgifter.
Den offentlige sektor – skoler, sygehuse og andre institutioner - skal være
mere effektive.
Partiet vil pege på en S-SF regering, med Helle Thorning Schmidt som statsminister.
mere effektive.
Partiet vil pege på en S-SF regering, med Helle Thorning Schmidt som statsminister.
Venstre vil sikre en fortsat økonomisk vækst gennem en vækstplan.
Partiet vil gennemføre reformer, blandt andet af efterløn og dagpenge. Det skal sikre en sund økonomi og balance på statens budget, så vi også fremover har råd til velfærd.
Skattestoppet skal fortsætte, så folk ved, at der er ro omkring deres private økonomi.
Venstre vil investere penge i nye super-sygehuse, mere forskning og bedre udannelse. Alle skolebørn skal have en skoledag på seks timer med plads til både læring, leg, kreativitet og motion.
Partiet vil pege på en VK-regering igen.
Danmark er danskernes land. Det skal bygge på dansk kultur og danske traditioner, mener Dansk Folkeparti. De fremmede på respektere danske værdier, ellers må de rejse.
Dansk Folkeparti vil sikre velfærd for alle. Ældre, syge og handicappede skal have ordentlig pleje. Partiet vil også arbejde for dyrenes velfærd og rettigheder.
Tryghed er et nøgleord for Dansk Folkeparti. Alle skal kunne gå på gaden uden at være bange for kriminalitet. Forbrydere skal bag tremmer.
Dansk Folkeparti vil også sikre økonomisk tryghed i Danmark. Både for den enkelte borger, og for hele landet.
Partiet vil pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister.
SF vil skaffe nye job til de mange ledige. Både i det offentlige og i private firmaer. Det offentlige skal blandt andet investere i sundhed og klimavenlig energi.
På sundhedsområdet vil SF blandt andet sikre hurtigere behandling af kræft og andre alvorlige sygdomme. Psykisk syge børn og unge skal også have hurtigere hjælp.
Beskyttelse af miljøet og klimaet er en mærkesag for SF. SF vil blandt andet gøre den kollektive trafik billigere. Og børn skal beskyttes mod farlige kemiske stoffer.
SF vil også styrke folkeskolen. Der må højest være 24 elever i en klasse, og de yngste elever skal have to lærere i dansk og matematik.
Partiet vil pege på en S-SF regering med Helle Thorning Schmidt som statsminister.
Det Radikale Venstre
De radikale vil gøre op med de to blokke i dansk politik. Partiet ønsker et bredt samarbejde hen over midten i Folketinget.¨
Partiet ønsker velfærd, men der skal også gennemføres økonomiske reformer. De radikale mener for eksempel at efterlønnen skal afskaffes og pensions-alderen sættes op.
Udannelse er en mærkesag for partiet. Derfor skal folkeskolen styrkes med flere penge. Og lærerne skal have mere tid til undervisning.
De radikale vil have en værdig udlændingepolitik. Danskere skal have ret til at bo i Danmark med en udenlandsk ægtefælle. Og asylansøgere skal have bedre vilkår.
Partiet vil pege på Helle Thorning Schmidt som statsminister.
De Konservative sætter økonomisk ansvarlighed højt. De vil styrke erhvervslivet så der kommer vækst. De vil stoppe gælden og styre den offentlige økonomi stramt.
Skatten skal sættes ned, så ingen betaler mere end halvdelen i topskat. Det skal kunne betale sig at arbejde og gøre en ekstra indsats.
De Konservative mener at alle har pligt til at klare sig selv, hvis de kan. Men samfundet har pligt til at hjælpe dem der har brug for hjælp.
Partiet går ind for høje straffe for kriminalitet. Folk skal føle sig trygge både i, og udenfor deres hjem. Men de kriminelle skal også have hjælp til at komme ud af kriminalitet.
Partiet vil pege på en VK-regering igen.
Liberal Alliance
Enhedslisten
Enhedslisten vil have en anstændig udlændingepolitik. 24-års reglen, tilknytningskrav og pointsystemer skal væk. Og flygtninge skal have flere rettigheder.
Dagpenge og kontanthjælpen skal sættes op, så de ledige får flere penge. Men Enhedslisten vil også afsætte flere penge på statens budget til at skabe nye arbejdspladser.
Når staten investere i nye job, skal det være til gavn for miljøet. Pengene skal blandt andet gå til kollektiv trafik, vindmøller og isolering af huse.
Enhedslisten vil kræve højere skat af de rige i samfundet. Pengene skal bruges til at forbedre velfærden for børn, syge, ældre og handicappede.
Partiet vil pege på Helle Thorning Schmidt som statsminister.
Liberal AllianceLiberal Alliance vil sætte skatten ned, så ingen betaler over 40% af deres indkomst i skat. Folk skal beholde pengene selv og styre deres egen økonomi.
Erhvervslivet skal have bedre vilkår. Efterlønnen skal afskaffes og pensionsalderen skal sættes op. Og det skal være lettere at invitere udlændinge til Danmark for at arbejde. På den måde vil partiet skabe vækst, så der bliver mere råd til velfærd. Den offentlige sektor – staten, regionerne og kommunerne – skal være mere effektiv. Borgerne skal have mere konkret service for de penge de betaler i skat.
Grundtanken hos Liberal Alliance er, at folk har ansvar for deres eget liv. Staten skal ikke blande sig. Der er for mange forbud i Danmark mener Liberal Alliance.
Partiet vil pege på en borgerlig regering.
Kristendemokraterne
Der skal være styr på Danmarks økonomi, men det skal ikke ske på bekostning af de svage i samfundet mener de.
Det er en mærkesag for Kristendemokraterne at hjælpe de svage i samfundet. De offentlige ydelser skal være så høje at ingen lever i fattigdom.
Partiet vil sikre bedre vilkår for folk i yder-områderne i Danmark. Ingen må have over 30 minutter til et sygehus, og landsbyerne skal have mulighed for at bevare deres skoler, butikker, skoler og børnehaver.
Kristendemokraterne vil også styrke familien. Forældre skal kunne holde orlov for at passe deres børn. Og ægtepar i krise skal have rådgivning, før de kan lade sig skille.
Partiet vil pege på en borgerlig regering.
Hvad er et parti?
- Et parti er en politisk organisation, hvor medlemmerne har et fælles syn på samfundet og dets udvikling. Når man melder sig ind i et parti, er det for at få indflydelse på udviklingen i samfundet.
Hvem bestemmer i et parti?
- I partierne er der en række forskellige poster i hierarkiet, lige fra de frivillige hjælpere i de lokale partiforeninger til topledelsen af partiet på Christiansborg.
Lokale partiforeninger.
- Alle medlemmer af partierne indgår i en
lokalafdeling eller vælgerforening. Vælgerforeningerne er med til at udbrede
partiets synspunkter, bl.a. ved at hverve nye medlemmer. Samtidig bestemmer partiforeningerne i de fleste partier, hvem der skal opstilles til Folketinget,
kommuner og regioner, og hjælper dem under valgkampe ved f.eks. at sætte valgplakater op og uddele valgbrochurer. De
store partier har lokalafdelinger i alle kommuner, de mindre i de enkelte regioner
eller måske kun i visse dele af landet.
Landsorganisationen.
- Lokalafdelingerne udgør tilsammen partiets landsorganisation. Landsmødet
Den øverste myndighed i partierne er landsmødet, som normalt afholdes en gang om året. Her samles repræsentanter
for de lokale foreninger og fra andre niveauer i partiet for at diskutere partiets politiske linje. Landsmødet vælger partiformanden og normalt også dele af partiets hovedbestyrelse, som træffer beslutninger mellem landsmøderne. I Socialdemokraterne kaldes landsmødet for kongres,
De Konservative bruger ordet landsråd, mens Enhedslisten foretrækker landsmøde.
Folketingsgruppen og Ordførerskaber.
- Partiets repræsentanter i Folketinget udgør folketingsgruppen, som vælger den politiske leder og løbende bestemmer partiets linje. Medlemmerne af folketingsgruppen har alle et eller flere ordførerskaber. En ordfører er den politiker, som fremlægger partiets politik og fører forhandlinger med andre partier på et fagområde.
Løsgængere.
- For at kunne stille op til et folketingsvalg, skal man være dansk statsborger, have fast bopæl i Danmark og være fyldt 18, det er de samme krav som der er for at kunne stemme til valget.
De fleste kandidater ved folketingsvalg stiller op for et parti. Men man kan også stille op til Folketinget uden for partierne. Så er man løsgænger. Kun få stiller op som løsgængere, da det kræver mange personlige stemmer at blive valgt ind i Folketinget som løsgænger.
De fleste kandidater ved folketingsvalg stiller op for et parti. Men man kan også stille op til Folketinget uden for partierne. Så er man løsgænger. Kun få stiller op som løsgængere, da det kræver mange personlige stemmer at blive valgt ind i Folketinget som løsgænger.
 |
Det er ikke umuligt at blive valgt ind i Folketinget som løsgænger, i 1994 blev Jacob Haugaard (på billedet) stemt ind i Folketinget med 23.253 personlige stemmer. |
Partier, der kan stille op.
- Det kræver et stort stykke arbejde for et parti, at blive opført på stemmesedlen. Partiet skal nemlig være opstillingsberettiget.
Et parti, der allerede sidder i Folketinget når der udskrives valg, kan automatisk stille op til valget. Hvis et parti ikke allerede sidder i Folketinget, er det ikke så let. Partiet skal nemlig være opstillingsberettiget, der svarer til 1/175 af de gyldige stemmer, der blev afgivet ved sidste valg. Det svarer til omkring 20.000 underskrifter. Ved valget i 2007 blev der afgivet 3.459.420 gyldige stemmer. Derfor skal et nyt parti samle mindst 19.769 underskrifter. Først når underskrifterne er indsamlet og videregivet til indenrigs- og sundhedsministeren, kan partiet deltage i valget.
Regeringen og ministrene.
- Regeringen består af omkring 20 ministre. Statsministeren er leder af regeringen, når Statsministeren er blevet valgt vælger han selv hvor mange minisitre der skal være i regeringen, og hvilke områder de skal dække. De fleste ministre områder ligger fast, men indimellem lægges ministerier sammen eller flyttes rundt. Statsministeren kan desuden udpege nye ministre for det, som regeringen opfatter som særlige vigtige politikområder, f.eks. blev der efter valget i november 2007 som noget nyt udnævnt en minister for klima og energi. En minister er oftest medlem af Folketinget, men det er ikke noget krav. Regeringen skal ikke godkendes af Folketinget, til gengæld må regeringen ikke have et flertal i Folketinget imod sig. Det betyder at hvis over halvdelen af medlemmerne i Folketinget udtrykker mistillid overfor regeringen, kan regeringen væltes. Det kaldes for parlamentarisme.
Ministrene i Danmark.
Ministrene i Danmark.
Statsministeriet
Udenrigsministeriet
Finansministeriet
Kulturministeriet
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Skatteministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Transportministeriet
Justitsministeriet
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Kirkeministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Miljøministeriet
Klima- og Energiministeriet
Ligestillingsafdelingen
Forsvarsministeriet
Undervisningsministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Socialministeriet
Ministeriet for Videnskab, teknologi og Udvikling.
Den udøvende magt.
- I Grundloven står der at regeringen er den udøvende magt, det vil sige, at regeringens opgave er at reagere efter de love som folketinget har vedtaget. Det betyder at ministrene fra hvert sit ministerium styrer Danmark efter de love der er vedtaget inde fra deres område. Hvis f.eks. Folketinget har vedtaget en ny folkeskolelov, er det undervisningsministeren og undervisningsministeriet, som sørger for at den nye lov bliver en realitet, og at skolerne indretter undervisningen efter de nye regler.
- I Grundloven står der at regeringen er den udøvende magt, det vil sige, at regeringens opgave er at reagere efter de love som folketinget har vedtaget. Det betyder at ministrene fra hvert sit ministerium styrer Danmark efter de love der er vedtaget inde fra deres område. Hvis f.eks. Folketinget har vedtaget en ny folkeskolelov, er det undervisningsministeren og undervisningsministeriet, som sørger for at den nye lov bliver en realitet, og at skolerne indretter undervisningen efter de nye regler.
Udskrivelse af valget.
- Statsministeren meddeler regenten at der skal udskrives valg. Grunden til at regenten inddrages er, at det fra gammel tid var kongen der udskrev valg. I Grundloven står der at det er kongen der skal udskrive valg, og siden der ikke er blevet ændret på det, er det teknisk set også regenten der udskriver valg i dag også selvom Danmark i dag er et demokratisk land, frem for et monarki.
Folketinget orienteres.
- Der er ikke noget særligt krav for hvordan resten af folketinget skal informeres, hvis udskrivelsen af valget finder sted på en dag hvor der er møde i folketinget vil statsministeren typisk meddele det der, men det kan også ske på andre måder, fx på et pressemøde.
- Statsministeren meddeler regenten at der skal udskrives valg. Grunden til at regenten inddrages er, at det fra gammel tid var kongen der udskrev valg. I Grundloven står der at det er kongen der skal udskrive valg, og siden der ikke er blevet ændret på det, er det teknisk set også regenten der udskriver valg i dag også selvom Danmark i dag er et demokratisk land, frem for et monarki.
Folketinget orienteres.
- Der er ikke noget særligt krav for hvordan resten af folketinget skal informeres, hvis udskrivelsen af valget finder sted på en dag hvor der er møde i folketinget vil statsministeren typisk meddele det der, men det kan også ske på andre måder, fx på et pressemøde.
Abonner på:
Opslag (Atom)